Cookietærter med chokolade
6 personer
Små dekorative portionsanretninger med masser af smag.
En lækker, sprød, smørbagt mørdej og en cremet cookiemasse. Det hele toppes med den lækreste chokoladeganache.
Ingredienser
MØRDEJ
150 g kage hvedemel
60 g flormelis
1 nip havsalt
75 g smør, blødt
2 æggeblommer
COOKIEMASSE
75 g smør, blødt
75 g brun farin
75 g ren rå marcipan
50 g god mørk chokolade (mælkechokolade kan også bruges)
1 tsk havsalt
1 æg, str. M/L
CHOKOLADEGANACHE
160 g god mørk chokolade (mælkechokolade kan også bruges)
1 dl piskefløde
20 g glukosesirup
I ØVRIGT
1 nip flagesalt
chokoladekugler
Fremgangsmåde Udskriv
MØRDEJ
Kom flormelis, mel og salt op i en skål og smuldr smør heri mellem hænderne. Ælt æggeblommer ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose på køl i minimum 30 minutter.
COOKIEMASSE
Ælt smør, sukker og marcipan godt sammen til der ikke er flere klumper af marcipan. Hak chokolade og ælt i massen sammen med salt og æg.
Rul mørdejen ud i 2 mm tykkelse. Kom dejen op i 6 små tærteringe (9 cm i diameter) og fjern overskydende dej. Fyld frangipan i tærterne. Bag tærterne ved 190 grader varmluft i 15-20 minutter. Lad tærterne køle en smule af i formene og befri dem så fra formene.
CHOKOLADEGANACHE
Hak chokolade og kom i en høj kande. Varm fløde og glukosesirup op. Hæld den lune fløde over chokoladen og rør chokoladen ud heri. Fordel ganache på de afkølede tærter og stil dem på køl.
I ØVRIGT
Pynt med salt og chokoladekugler.