Fyldte chokolader m. passionsfrugt (penselstrøg)

21 chokolader
Glutenfri

Ingredienser

Penselstrøg

50 g kakaosmør
pulverfarve

Chokoladeskaller

300 g god hvid chokolade

Passionsfrugtganache

6 passionsfrugter
1 tsk vaniljepasta
1 spsk lyst rørsukker
150 g hvid chokolade
1 dl piskefløde

Fremgangsmåde Udskriv

1
Penselstrøg

Temperér kakaosmør (temperatur mellem 34-37 grader) og bland din ønskede pulverfarve i. Du kan også vælge at opdele kakaosmørret og indfarve det i flere farver som jeg har gjort.

Pensl kakaosmør i en By Ditte Julie chokoladeform med en pensel. Stil formen på køl.

2
Chokoladeskaller

Temperér chokolade. Hæld den i chokoladeformen og bank/ryst overskydende chokolade ud igen. Skrab overfladen og stil dem på køl. Gem overskydende chokolade til at lukke dem med til sidst.

3
Passionsfrugtganache

Halvér passionsfrugter og skrab kødet og saften ud. Kom passionsfrugtkødet, vanilje og sukker op i en gryde og bring i kog. Tag gryden af varmen og sigt kernerne fra så der alene er passionsfrugtsaft tilbage. Der skal være ca. 1 dl saft. Kom fløde op i en gryde og varm det op til under kogepunktet. Hak chokolade. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør rundt til chokoladen er smeltede. Vend herefter passionsfrugtsaften i chokoladeblandingen. Kom ganachen på sprøjtepose og lad den køle af på køkkenbordet.

Fyld chokoladeskallerne med ganache. Hold ca. 1-2 mm. afstand fra kanten, så chokoladerne kan lukkes. Stil dem på køl i 30 minutter. Temperér overskydende chokolade og hæld den over chokoladerne. Skrab forsigtigt overfladen, så de ikke danner “fødder”. Lad chokoladerne sætte sig og befri dem efterfølgende fra formen.

Tips

Husk at pudse din form inden brug, så du får flotte blanke chokolade. Se min how to video for at se hvordan jeg gør.

Du kan bruge hvilke som helst af mine By Ditte Julie chokoladeforme, så du får lige præcis den form på dine chokolader, som du ønsker.

Chokoladetemperering kan være lidt af en udfordring, og vi vil jo alle sammen gerne opnå en flot blank chokolade med et godt knæk. I videoen her, viser jeg, hvordan du tempererer hvid chokolade i en mikrobølgeovn.