Marmoreret tryk på fyldte chokolader
21 chokolader
Fyldte chokolader kan være noget af det smukkeste med deres helt blanke overflade og et godt bid.
I denne video har jeg forsøgt mig med at gøre chokoladerne endnu finere med et marmoreret tryk. Se med i videoen, hvordan du gør!
Ingredienser
CHOKOLADER
50 g kakaosmør
pulverfarve
300 g god chokolade
Fremgangsmåde Udskriv
CHOKOLADER
Temperér kakaosmør og rør det op med pulverfarven. Udfyld to af hullerne i chokoladeformen med kakaosmør og sæt dem på frys. Inden kakaosmørret sætter sig helt placeres en ispinde i hvert hul med kakaosmør. Disse to skal senere bruges som “skabelon”. Lad dem sætte sig helt og tag dem herefter ud af chokoladeformen.
Puds en chokoladeform så den er klar til at lave dine fyldte chokolader i. Varm evt. kakaosmørret op igen, hvis det har sat sig. Kom det i en sprøjtepose og klip et lille hul i posen. Placér en lille klat kakaosmør i midten af hvert hul i chokoladeformen. Tag din skabelon og pres ned i hvert hul, og hiv din skabelon op igen. Nu har du et mønster. Gentag til alle chokoladerne i formen er lavet.
Temperér chokolade. Hæld den i chokoladeformen og bank/ryst overskydende chokolade ud igen. Skrab overfladen, og stil den på køl. Gem overskydende chokolade til at lukke chokoladerne med til sidst.
Kom dit ønskede fyld i og luk dine chokolader.