Vaniljeflødeboller

6 flødeboller

Helt klassiske vaniljeflødeboller med hvid chokolade.

Denne opskrift er helt back to basic på den helt fantastiske måde. Masser af vanilje, sødme og hvid chokolade – og selvfølgelig det blødeste hjemmelavede flødebolleskum.

Ingredienser

Vaniljebunde

30 g flormelis
75 g kage hvedemel
0,5 tsk vaniljepulver
35 g smør, blødt
1 æggeblomme

Chokoladeskaller

300 g god hvid chokolade
1 tsk vaniljepulver

FLØDEBOLLESKUM

125 g hvidt sukker
50 g glukosesirup
1 tsk vaniljepulver
35 g vand
70 g past. æggehvider
1 spsk hvidt sukker

Fremgangsmåde Udskriv

1
Vaniljebunde

Kom flormelis, mel og vanilje i en skål og smuldr smør heri mellem hænderne. Ælt æggeblomme ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose på køl i minimum 30 minutter.

Rul dejen ud i 4 mm tykkelse og udstik 6 små bunde (3 cm i diameter). Placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 190 grader varmluft i 10-15 minutter.

2
Chokoladeskaller

Temperér chokolade. Tilsæt vanilje og rør. Fyld den tempererede chokolade i flødebolle silikoneforme fra By Ditte Julie og bank/ryst overskydende chokolade ud igen. Skrab overfladen, og stil den på køl. Gem overskydende chokolade til at lukke flødebollerne med til sidst.

3
FLØDEBOLLESKUM

Kog sukker, glukosesirup, vanilje og vand op i en lille gryde til præcis 117 grader. Pisk let æggehvider sammen med 1 spsk sukker til de skummer. Tilsæt den brandvarme sukkersirup i en tynd stråle, mens der piskes kraftigt. Fortsæt med at piske til skummen er stuetemperatur. Det tager ca. 20 minutter. Kom skummen op i en sprøjtepose. Fyld chokoladeskallerne med skum.

Placér en bund i hver skal og luk med overskydende chokolade. Skrab formen så du undgår fødder på flødebollerne. Stil formen på frys til chokoladen har sat sig. Befri dem ud af formen.

Tips

Har du ikke en silikoneform til at støbe chokoladeskallerne i, kan du også sagtens lave “almindelige” flødeboller. Udstik nogle lidt større bunde og se evt. denne video, så du ved, hvordan du skal gøre.