Rugbrødslagkage med solbær og hvid chokolademousse
30. oktober 2015

Rugbrødslagkage med solbær og hvid chokolademousse

8-10 personer

Ingredienser

Rugbrødsbunde

100 g mandler
100 g lyst rørsukker
1/4 dl vand
1,5 tsk rå lakridspulver
125 g lyst rørsukker
3 æg (delt i hvider og blommer)
50 g revet rugbrød
1/2 tsk. bagepulver

Hvid chokolademousse

3 blade husblas
3 dl sødmælk
210 g god hvid chokolade
180 ml piskefløde

Solbærkompot og solbærmousse

2 + 3 bl. husblas
500 g solbær
5 spsk lyst rørsukker
1 vaniljestænger
1  øko citron, saften og skallen heraf
3 dl piskefløde

Herudover

2-3 dl fløde, pisket til flødeskum

Overtræks marcipan

200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
35 g glukose

Fondant

15 store skumfiduser
1 spsk rapsolie
1 spsk citronsaft
300-400 g flormelis
evt. brun pastafarve

Pynt

Fondant blomster
Roser

Fremgangsmåde Udskriv

1
Rugbrødsbunde

Kom mandler, 100 g hvidt sukker, vand og lakridspulver på en pande, og lav brændte mandler. Først vil vandet fordampe, og sukkeret vil ligge på panden som små korn, hvorefter sukkeret vil smelte til karamel og her skal du arbejde hurtigt og rører godt til.
De er færdige, når de ligner brændte mandler og er flotte i farven. Læg de brændte mandler på et stykke bagepapir og lad dem køl lidt.

Pisk æggehviderne lidt og tilsæt rørsukker, og pisk til marengs. Pisk blommerne sammen, og tilsæt marengsen. Tag 70 g brændte lakridsmandler og blend dem fint. Vend revet rugbrød, brændte lakridsmandler og bagpulver sammen med æggeblandingen. Del dejen ud i 3 og bag bundene i bageform/justerbar kagering af 15-16 cm i diameter, og bag dem i 10-15 min ved 175 grader varmluft.

Lad dem køle ned inden kagen samles.

2
Hvid chokolademousse

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm mælken op, og smelt husblassen heri. Hak chokoladen fint, og kom i en skål. Hæld den varme mælk udover, og rør rundt, til det er en homogen masse. Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt med chokoladen. Når bundende er afkølet regngøres én springform eller justerbar kagering og beklædes med kageplast. Placer en rugbrødsbund og kom den hvide chokolademousse udover. Stil den på køl inden du fortsætter.

3
Solbærkompot og solbærmousse

Husblas lægges i blød i koldt vand. Bring solbær, sukker, vanilje samt citron saft i kog i nogle minutter. Tag 150-200 g kompot fra, og tilsæt 2 blade husblas. Lad det køle ned til stuetemperatur. Resten af kompotten sigtes og de 3 sidste blade husblas blade tilsættes i saften. Lad det køle ned til stuetemperatur. Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtig sammen med solbærsaften. Gerne over flere omgange, så ikke du slår luften ud af flødeskummen og den skiller.

Kagen tages frem igen, og endnu en bund placeres i formen. Den afkølede solbærkompot smøres ud over bunden. Hæld forsigtigt solbærmoussen udover kagen. Placer en bund på toppen, og stil kagen på køl min. 3 timer eller gerne natten over. Når kagen har sat sig befries den fra formen og kageplasten.

4
Herudover

Bruges på opsmøring samt kant på kagen.

5
Overtræks marcipan

Ælt det hele sammen. Læg gerne marcipanen på køl lidt tid inden brug. Udrul marcipanen og skær til, så den passer til kagen som et rundt låg.

6
Fondant

Smelt skumfiduserne, olie og citronsaft over et vandbad. Når den er homogen og smeltet sammen tilsættes flormelissen. Når du ikke kan rører mere med en ske, hæles det ud på bordet og du ælder nu fondanten glat og smidig. Kom den færdige fondant i en pose – tæt lukket og på køl i ca. 15-30 min. Udrul fondanten så det passer som kant omkring kagen. Jeg tegnede med brun pastafarve på fondanten, så det kom til at ligne træ – brug billedet til inspiration.

 

7
Pynt

Se billeder for inspiration.

Rudbrødslagkage med solbær og hvid chokolademousse

Jeg havde nået at tegne og udtænke min finalekage – en rugbrødslagkage. Dog kun bagt én gang, og ingen tvivl om, at der skulle være arbejdet meget mere med den, men det var der desværre ingen grund til 🙁 Synes alligevel den fortjener dagens lys, og I fortjener at se den! Ikke mindst hende den var tiltænkt til, som er min veninde Christine. Jeg kunne på alle måder tilegne en kage til hver og en af dem jeg holder af, men jeg skulle vælge en, så jeg valgte min veninde Christine.

Kagen var en rugbrødslagkage med solbær og hvid chokolademousse, som skulle forstille “træet” i skoven, vi som Christine og jeg havde som børn indgraveret vores initialer i, og som voksne besøgte igen/fandt igen. Vores venskab har en særlig start, og det skulle foreviges i skoven. Kagen skulle have stået på en hjemmelavet gynge (min far var gået igang med at designe denne gynge) som symbol på, at vi som veninder gynger gennemlivet.

Opskriften I får er på den øverste del, som er til 10 personer:

Rudbrødslagkage_2
Rudbrødslagkage_4
Rudbrødslagkage

Flere opskrifter:

Koldhævet müsliboller

Poiré Royal – Charlotte Royal

Vaniljekranse

Forårskage m. pistacie, timian og citron

Nem, svampet og glutenfri brownie 

GemGem

GemGem

GemGem