Banandonuts m. karamelliseret hvid chokolademousse
6 donuts
En klassisk banankage, der er løftet til et helt nyt niveau. Samme gode og traditionelle smag af banan, men pyntet til overdådige portionsanretninger.
Foruden en klassisk banankage byder denne opskrift på chokolademousse af karamelliseret hvid chokolade, chokolademørdej og flerfarvet glaze.
Kast dig ud i en masse forskellige bageteknikker, hvor jeg lover at guide dig.
Ingredienser
BANANKAGE
1 tsk vaniljesukker
115 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
75 g kage hvedemel
1/2 tsk bagepulver
75 g smør, smeltet
2 modne bananer
50 g hasselnødder
KARAMELLISERET HVID CHOKOLADEMOUSSE
1,5 blad husblas
150 g gold chokolade
3 dl piskefløde
CHOKOLADEMØRDEJ
130 g hvedemel
20 g god kakao
60 g flormelis
75 g smør, blødt
2 æggeblommer
GLAZE
6 blade husblas
150 g glukosesirup
150 g hvidt sukker
90 g vand
100 g kondenseret mælk
150 g god hvid chokolade
hvid og gul pastafarve
I ØVRIGT
hvide chokoladekugler
spiselige blomster
Fremgangsmåde Udskriv
BANANKAGE
KARAMELLISERET HVID CHOKOLADEMOUSSE
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter. Hak chokolade groft om kom den i en dyb skål. Varm fløde op til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde henover chokoladen og rør det forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst. Tilsæt straks den afdryppede, udblødte husblas til chokoladefløden og rør det sammen. Hæld massen over i en ren skål, dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen og sæt på køl i minimum 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 5 grader).
Pisk chokolademoussen luftig med en elpisker og hæld moussen på sprøjteposen. Fyld 2/3 dele af donutsformene op med mousse og placér en banankage-donut. Pres den let ned i moussen og fyld resten af formen op med mousse. Glat overfladen og stil kagerne på frys i minimum 3 timer eller gerne natten over.
CHOKOLADEMØRDEJ
Smuldr hvedemel, kakao, flormelis og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommer. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i minimum 1 time. Udrul dejen i en 2 mm tykkelse. Udstik 6 bunde med en By Ditte Julie udstikker (7 cm i diameter). Bag bundene ved 190 grader varmluft i 8-12 minutter.
GLAZE
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Giv glukosesirup, sukker og vand et lille opkog, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt kondenseret mælk og tag det af varmen. Tilsæt husblas og rør det forsigtigt i massen. Hak chokolade og hæld den op i en høj kande og hæld den varme væske op til chokolade. Før en stavblender skråt ned i kanden og blend nu glazen blank. Del glazen i to og farv den ene glaze hvid og den anden gul. Fjern eventuelle luftbobler og lad den køle ned til 35 grader (ca.). Bland de to glazer sammen.
Befri donuts fra formene og placér dem på en bagerist – husk at have en silikonemåtte under bageristen til at samle overskydende glaze op med. Hæld forsigtig glazen over dine donuts – husk der skal være glaze til dem alle.
Placér dem på en kakaomørdejsbund.
I ØVRIGT
Pynt med hvide chokoladekugler langs kanten og dekorer med spiselige gule blomster.
Tips
Du behøver ikke at støbe disse i donuts-forme, du kan bruge lige den form du har lyst til.
Jeg har lavet denne chokolademousse af karamelliseret hvid chokolade, men du kan også sagtens lave den af mælkechokolade eller mørk chokolade.
Se denne how to video, hvor jeg viser teknikken bag en smørblød mousse, som ikke skiller.