Bedstefar med skæg

9-12 stykker

Bedstefar med skæg er virkelig en klassisk klassens-time-kage, hvis du spørger mig.

Jeg elsker den helt lyse mazarinbund og den letbrændte marengs. I denne nemme hverdagskage har jeg valgt at bruge æblemarmelade, men alt andet marmelade kunne også være lækker – måske rabarber og jordbær?

Ingredienser

Bund

125 g lyst rørsukker
125 g smør, blødt
4 æggeblommer
200 g kage hvedemel
2 tsk bagepulver
1 nip havsalt
100 g ren rå marcipan
2 dl kefir eller A38

I øvrigt
Marengs

125 g hvidt sukker
2 æggehvider
1 nip havsalt
1 tsk vaniljepasta

Æblechips

1 æble

Fremgangsmåde Udskriv

1
Bund

Pisk sukker og smør lyst og luftigt. Tilsæt æggeblommer en ad gangen og rør godt mellem hver. Sigt mel, bagepulver og salt gennem en sigte ned i dejen og vend det hele godt sammen. Riv marcipan og tilsæt både marcipan og kefir (eller A38) æggeblommer. Vend dejen godt sammen. Hæld dejen i en stor firkantet By Ditte Julie silikoneform (21 x 21 cm). Bag bunden ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter.

2
I øvrigt

Lad bunden køle i formen i ca. 5 minutter. Smør et lag af æblemarmelade over bunden og lad den stå på køkkenbordet.

3
Marengs

Pisk alle ingredienser godt sammen. Pisk til det er en lys og luftig marengs. Smør marengsen over bunden med æblemarmelade med en kagespartel fra By Ditte Julie. Bag kagen i yderligere 10-15 minutter ved 175 grader varmluft. Lad kagen køle i formen.

4
Æblechips

Skær et æble i fine, fine skiver – brug gerne et mandolinjern. Placér æbleskiverne på en bageplade beklædt med en airmåtte fra By Ditte Julie. Bag æbleskiver ved 100 grader varmluft i ca. 40 minutter. Vend skiverne halvvejs i bagetiden.

Befri kagen fra formen og placér den på et serveringsfad. Pynt med æblechips.