



Honning”hjerter”
20-25 kager
Årh mere jul bliver det ikke end klassiske honninghjerter.
Duften af honning og sirupdej der spreder sig i hele julehytten er noget af det allerbedste ved julen, hvis I spørger mig.
Honninghjerter kan laves i alverdens former alt efter om de skal pynte i vinduet i snor, på julegaverne eller blot skal nydes.
Ingredienser
Honningdej
250 g honning
250 g kage hvedemel eller alm. hvedemel
Sirupsdej
250 g lys eller mørk sirup (kan også blandes)
250 g kage hvedemel eller alm. hvedemel
Dej
1 tsk hjortetaksalt
2 æggeblommer
1 tsk potaske
2 spsk koldt vand
1,5 tsk cake factor
I øvrigt
200 g mørk chokolade
glansbilleder
Fremgangsmåde Udskriv
Honningdej og sirupsdej
Varm honning op i en lille gryde til 35-40 grader. Hæld den flydende honning i en røreskål og ælt det godt sammen med melet. Brug fladpiskeren med silikonekant til at ælte dejen med. Hæld dejen i en tætsluttende bøtte og placér den et lunt sted. Gør det samme med sirupsdejen. Begge portioner skal trække i minimum 48 timer – gerne endnu længere. De kan stå op til en hel måned, før du bruger dem.
Dej
Rør hjortetakssalt op med æggeblommer i en skål. Rør potaske sammen med vand i en anden skål. Smuldr de to dej-blandinger (honnings- og sirupsdej) ned i en røreskål, tilføj æggeblandingen og potaskeblandingen samt krydderi og kør dejen godt igennem på røremaskinen med fladpiskeren. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt dejen igennem. Rul dejen ud i 0,5 cm tykkelse og udstik de ønskede forme. Bag dine honning-/sirupskager ved 180 grader varmluft i 10-12 minutter alt efter størrelsen.
Lad kagerne køle af, inden du pynter dem.
I øvrigt
Smelt chokolade og dyp honningkagerne heri. Dekorér kagerne med glansbilleder.
Se evt. denne video, hvor jeg laver honning”hjerter” selv.