Julekonfekt med solbær

18 stykker
Glutenfri

Hjemmelavet julekonfekt er noget af det allerbedste. Det er hyggeligt at lave sammen med ungerne, familien, veninder eller hvem, man nu holder konfektdag med.

Opskriften på disse små konfektbarer er med mørke røde chokoladeskaller af hvid chokolade og cremet fyld af solbær.

Ingredienser

CHOKOLADESKALLER
Solbærfyld

150 g god hvid chokolade
0,5 dl piskefløde
100 g solbærpuré

Fremgangsmåde Udskriv

1
CHOKOLADESKALLER

Varm kakaosmør op og tilsæt bronzestøv. Sprøjt med farvet kakaosmør i en chokoladeform (jeg har brugt en tandbørste). Stil formen på køl.

Tilsæt mørkerød farve til den varme kakaosmør. Dup chokoladeskallerne med en grydesvamp dyppet i kakaosmøret. Lad kakaosmørret sætte sig en smule. Brug en tandstik til at trække mønstre i chokoladeskallerne. Temperér chokolade og indfarv med mørkerød kakaosmør. Fyld den tempererede chokolade i formen og bank herefter overskydende chokolade ud af formen. Stil formen med chokoladeskallerne på køl. Gem overskydende chokolade til at lukke chokoladerne med til sidst.

2
Solbærfyld

Hak chokolade groft og kom den i en kande. Varm fløde og puré op. Hæld den varme lage over den hakkede chokolade og rør godt. Hæld ganachen på en sprøjtepose og lad den køle af, inden du fylder den i chokoladeskallerne.

Fyld ganache i chokoladeskallerne. Temperér den overskydende chokolade igen, så du kan lukke chokoladerne. Hæld chokolade over skallerne og skrab forsigtigt overfladen, så chokoladerne ikke får “fødder”. Lad de fyldte chokolader sætte sig i formen før de bankes ud.

Tips

Jeg køber som regel puré færdiglavet. Jeg elsker, at have puré i fryseren, så jeg nemt kan tilføje diverse frugtsmage til især mine fyldte chokolader. Du kan købe færdiglavet puré hos specialkøbmanden.dk blandt andet. Er du mere til at lave det selv, så kog den ønskede frugt godt ind, så der bliver afgivet en masse væske. Sigt herefter så du har den rene saft og kom den på frys – se er der altid puré klar!