Kæmpe chokoladekrans m. brændte mandler, nougat og saltet marcipan

6-8 personer

I ved, at jeg elsker god julekonfekt.

Alle de klassiske smage fra julen af brændte mandler, nougat og marcipan er brugt i denne konfektkrans.

Jeg elsker, hvordan man kan lege med udtrykket ved at bruge boblekransen og give din konfekt et helt anderledes udtryk end normalt.

 

Ingredienser

Chokolade skal

300 g god mørk chokolade

Brændt-mandel-praline

100 g mandler
50 g lyst rørsukker
0,5 dl vand
50 g nougat

Saltet marcipan

50 g ren rå marcipan
1 nip havsalt

I øvrigt

chokoladekugler
rød skovsyre
guldstøv

Fremgangsmåde Udskriv

1
Chokolade skal

Temperer chokolade. Hæld den i bobbelkrans fra By Ditte Julie og ryst overskydende chokolade ud igen. Skrab overfladen og stil den på køl. Gem overskydende chokolade til at lukke chokoladen med til sidst.

2
Brændt-mandel-praline

Varm alle ingredienser pånær nougat på en pande ved middelvarme. Når vandet er fordampet og sukkeret er opløst, skrues der en smule ned for varmen og der røres ofte i mandlerne. De er færdige, når de er blanke og sukkeret er karamelliseret. Lad dem køle af på et stykke bagepapir. Herefter brækkes de i små stykker og blendes til en praline. Hav tålmodighed. Det tager tid.

Smelt nougaten over et vandbad og rør/blend den i din praline. Kom massen på sprøjtepose og sprøjt det ud i chokoladeformen.

3
Saltet marcipan

Ælt alle ingredienser sammen og udrul i 2 mm tykkelse. Udstik en krans af marcipanen, så den passer til formen. Kom marcipankransen ovenpå pralinen.

Sæt chokoladeformen på køl, mens du tempererer den gemte chokolade igen, så du kan lukke chokoladekransen. Skrab forsigtigt overfladen, så de ikke får “fødder”. Lad chokoladen sætte sig i formen – gerne på køl, og befri den herefter fra formen.

4
I øvrigt

Pynt din chokoladekrans som på billedet eller brug det, du har i dine skaber og skuffer.