Konfekttræstammer

2 stammer

Konfekttræstammer er for mig en yderst traditionel type konfekt. Vi har den altid på bordet til juledagene hjemme hos os.

I år fik jeg lyst til at udfordre den klassiske konfektstamme og har her givet mit bud på to alternative konfektstammer.

Jeg har filmet processen, så jeg nemt kan guide dig til samlingen så du lykkes med årets julekonfekt!

Ingredienser

Moderne konfektstamme

150 g ren rå marcipan
0,5 tsk lakridspulver
1 tsk solbærstøv
50 g mandelnougat

Klassisk konfektstamme

150 g ren rå marcipan
0,5 tsk lakridspulver
1 tsk solbærstøv
50 g mandelnougat

Fremgangsmåde Udskriv

1
Moderne konfektstamme

Del marcipan i to. Ælt den ene portion med lakrids. Ælt den anden portion med solbær. Rul en stav på ca. 10 cm af hver portion. Skær begge til så kanterne er skarpe. Skær herefter begge ud i fire lange stave. Skær nougat i tilsvarende stave. 

Placér én af hver stav ved siden af hinanden. Placér endnu en række med tre stave. Afslut med en sidste række. 

Pak stammen ind i husholdningsfilm og læg den på køl indtil den skal overtrækkes med chokolade.

2
Klassisk konfektstamme

Del marcipan i to. Ælt den ene portion med lakrids. Ælt den anden portion med solbær. Udrul solbærmarcipanen i 2 mm tykkelse. Udrul ligeledes lakridsmarcipanen i 2 mm tykkelse. Placér lakridsmarcipanen på solbærmarcipanen. Rul en stav af nougat og placér herpå. Rul den sammen til en stamme. 

Pak stammen ind i husholdningsfilm og læg den på køl indtil den skal overtrækkes med chokolade.

3
I ØVRIGT

Temperér chokolade. Pensl konfektstammerne med chokolade. Gør det ad to omgange. Pynt med chokoladeperler, kiksekugler, støv og lakrids.