Påske på Klub Ditte Julie – lad dig inspirere af nye opskrifter og kurser
31. marts 2022

Påske på Klub Ditte Julie – lad dig inspirere af nye opskrifter og kurser

På en eller anden måde kommer påsken altid bag på mig… Lidt lige som at julen kommer bag på mig, efterårsferien, vinterferien osv osv… så måske det bare er mig haha. Har I det på samme måde?

Påskeopskrifter

Klub Ditte Julie er i hvert fald klar til påsken. Klub Ditte Julie er nemlig klar med et hav af påskeopskrifter i en hel påske-kategori, hvor du finder påskeæg – selvfølgelig!, fuglereder, påsketærter, chokolader i pastelfarver, cheesecake i smukke gule, påskefarver og meget mere. I år er det blevet en påske der selvfølgelig er i flotte, forårs, gule-nuancer. Men i år er der i den grad også skruet op for pastelfarverne. Jeg synes det matcher så godt med de sarte pasteller, gul og smukke kager.

Herunder kan du se et udpluk af påskeopskrifterne på Klub Ditte Julie – der er alt fra lette og nemme påskekager, til avancerede kager, der tager tid i køkkenet. Men mange er jo også heldige at have lidt ekstra fri i netop påskens helligdage, så der er tid til at være i køkkenet.

Påskelinser – eller bare linser, men jeg synes alligevel der er noget påske-agtigt over en linse. Så hvorfor ikke!? Du finder også opskriften på glutenfri linser, hvis du ikke spiser gluten.

Påskecheesecake med citron og lakrids – en super nem påskekage, der kan forberede i god tid og smager fantastisk!

Påskelagkager – jeg elsker det her udtryk! Det er helt magisk hvordan man kan være kreativ og skabe nye udtryk med silikoneformene fra By Ditte Julie.

Nyt bagekursus og how to videoer

Men udover opskrifter til påskearrangementerne, er bageuniverset netop opdateret med en masse nye how to videoer og et helt nyt bagekursus. Et online bagekursus der guider dig til at lave smukke, vellykkede påskeæg i chokolade. Sammen gennemgår vi helt grundlæggende teknikker til at lave hjemmelavede fyldte chokolader; chokoladetemperering, kakaosmør, pynt og lukning af chokolader. Jeg håber I vil bage med mig. I kan se bagekurset lige her.


Jeg har også lavet lækre snaskede højsnegle til jer med citron og marcipan – MUMS! Sneglene er på en klassisk gærdej, som jeg viser hvordan du spænder op og ikke mindst hvordan du lukker sneglene, så fyldet ikke falder ud.

Jeg håber I får en fantastisk påske med jeres kære! Knus!