Abrikoskrans m. nødder og chokolade
6-8 personer
Glutenfri
En nem og lækker eftermiddagssnack, men med det fineste, elegante udtryk.
Jeg har tømt køkkenskabene og fundet tørrede frugter og nødder frem.
Brug dét, du har i skabene selv!
Ingredienser
Chokoladeskal
200 g god mørk chokolade, 70-80%
Fyld
100 g tørrede abrikoser
2 dl vand
1 tsk vaniljepulver
80 g blandede nødder
Fremgangsmåde Udskriv
Chokoladeskal
Temperér chokolade. Hæld chokoladen i en boblekrans fra By Ditte Julie. Ryst overskydende chokolade ud. Du kan sagtens bruge den form, du har i skuffen. Skrab overfladen og stil den på køl. Gem overskydende chokolade til at lukke kransen med til sidst.
Fyld
Abrikoser hakkes fint og kommes i en gryde sammen med vand og vanilje og lad simre til der kun er halvdelen af væsken tilbage. Blend “grøden” så du har en fin puré tilbage. Hak nødder fint og vend dem sammen med abrikospuréen. Kom herefter abrikos/nøddeblandingen op i en sprøjtepose og fyld chokoladeskallen op. Glat fyldet ud så det kommer helt ud i formen.
Sæt chokoladeformen på køl igen, mens du tempererer den overskydende chokolade igen, så du kan lukke chokoladekransen. Hæld chokolade over kransen for at lukke den. Skrab forsigtig overfladen, så den ikke får “fødder”. Lad chokoladekransen sætte sig i formen og befri den herefter fra formen.
Tips
Husk at pudse din form inden brug, så du får flotte blanke chokolade. Se min how to video for at se hvordan jeg gør.
Chokoladetemperering kan være lidt af en udfordring, og vi vil jo alle sammen gerne opnå en flot blank chokolade med et godt knæk. I videoen her, viser jeg, hvordan du tempererer mørk chokolade i en mikrobølgeovn.