Karla har fået nyt værelse….

Reklame for Flexa

Karla har længe ønsket sig et nyt værelse – det har vi faktisk også! Karlas værelse er meget småt. Kun 7-8 kvm. Det er som sådan ikke småt, småt. Men når det kommer til indretning og børnelegetøj, så rækker 7-8 kvm ingen steder. Karla var ved at drukne på sit gamle værelse.

Vi ønskede en løsning, som gav mere plads til leg på selve værelset. Et sted hun havde lyst til at være inde og lege, men det måtte også gerne se flot ud og være praktisk. For hendes legetøj skal jo også være der, men måske mere gemt væk.

Anden agenda

Mor og far her havde også en anden agenda men et nyt værelse. Vi har kæmpet med Karla de sidste 7-8 måneder med at få hende til at sove i sin egen seng. Som alle andre også skriver og fortæller, så handler det nok om utryghed og hun havde ekstra brug for os. Derfor gav vi hende lov til at sove i vores seng. En gang om ugen, blev til flere gange om ugen og flere gange om ugen blev til hver dag. Karla havde skabt en ny tradition, og vi vil gerne have vores soveværelse tilbage. Jeg har læst en masse artikler og søgt en masse gode råd.

Derfor begyndte vi at snakke med hende i dagtimerne om, at hvis hun sov i sin egen seng, ville hun opnå et eller andet. Altså lidt lokkemad. Det hjalp ikke. Vi begyndte at tale med Karla om, hvorfor hun ville sove hos os, og hvad der skulle til for at få hende til at sove i sin egen seng, da det er vigtigt man får sin nattesøvn. Karla mente selv, at hun ville have en ny seng, sådan en hygge-seng. Tja, vi valgte derfor at lave hendes værelse om med ny seng, da det var hendes eget ønske, vores ønske i forhold til at få udnyttet kvm bedre. 

(Nu skal det lige siges, bare fordi Karla ønskede et nyt værelse, så tryller vi ikke bare et nyt værelse frem. Det var noget der havde været på tegnebrættet længe, og en beslutning vi havde taget inden hun selv ønskede det)

Historien op til det nye værelse

Marck og jeg tog nogle snakke om, hvordan vi kunne gøre det. Vores agenda var at få vores seng tilbage, få et mere funktionelt værelse til Karla, som vi alle havde ønsket længe. Et mere “voksent” værelse samt opfylde hendes ønske.

Derfor gjorde vi ekstra meget ud af det og lavede en overraskelsestur ind til Flexa, hvor Karla kunne se møblerne og forelske sig alt imens møblerne faktisk blev leveret på vores adresse derhjemme. Den overraskelse var det hele værd! Nørj hun blev så glad. Kan stadig huske hende begejstring og se hendes blik og reaktion for mig! Nu havde Karla set møblerne og hun var klar til at komme hjem og hjælpe os med at bygge hendes nye værelse.

Vi fik det samlet på nogle dage og Karla har leget derinde hver dag og sovet i sin egen seng. Dog havde vi lige 3 dage i streg, hvor vi tog kampen. Vi ved nu, at det ikke handler om utryghed, men blot og en dårlig “tradition”. Da stormen Johanne rasede sov de begge inde hos os. Ellers når de er syg, har haft mareridt eller noget andet i den stil, så er det OK, men ellers skal vi alle sove i hver vores seng. Vores værelser ligger som perle på en snor, så det er ikke fordi vi sover langt væk fra dem. Vi ligger alle tæt 😉

Før billeder af værelset

Det nye værelse – det bedste EVER!

Værelset er dog ikke færdigt endnu, da nogle af møblerne var i restordre og de først kommer her til september. Men sådan ser værelses ud nu her. Vi har valgt en halvhøj seng med mulighed for opbevaring og hyggekrog. Vi mangler blot en madras. Derudover har vi valgt lidt forskellige møbler i samme serie. Alle møblerne kan ses på flexas hjemmeside eller i deres nye butik på Holbergsgade 20, 1057 København K.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram