Søskendekærlighed og overvejelser om flere børn…

Flere gang i sidste uge blev jeg ramt af en overvældende kærlighed blot ved at observere mine børn lege og grine sammen. Karla har alle dage været enorm kærlig og langt mere tålmodig overfor Albert end hun er overfor nogle af os andre, men det er som om deres kærlighed til hinanden vokser dag for dag.

Jeg smelter (okay, jeg er også moderen). Men det rykker i en, når ens børn leger på sådan en måde sammen.

INDEN ALBERT KOM TIL VERDEN

Da jeg blev gravid med Albert, gjorde jeg mig ikke de store overvejelser om søskendejalousi og de ulemper der måtte være ved at få flere børn. Men jo tættere vi kom på terminsdatoen jo flere historier hørte jeg fra bekendte og veninder om, hvor svært det havde været i andre familier. Det skræmte mig helt vildt og Karla kan på så mange måder være en rigtig lille bestemt finke, så pludselig begyndte jeg at frygte Alberts ankomst.

Jeg har personligt heller aldrig tænkt tanken “nå nej, har jeg nu nok kærlighed til nr. 2”, for selvfølgelig havde jeg det! Derimod var min kærlighed SÅ STOR til Albert da han kom til verden, at jeg blev enormt ked af det og følte aldrig jeg havde elsket Karla lige så højt. Efter mange snakke med mig selv og Marck omkring de følelser, fandt jeg ud af, at min kærlighed til dem begge har alle dage været lige stor, men den ro og den selvsikkerhed der ligger i en, når man bliver mor anden gang, gjorde det muligt for mig at nyde Albert endnu mere og min kærlighed til ham føltes derfor endnu større.

En gave at opleve!

Naturligvis kom der en tid, hvor Karla opførte sig anderledes end hun plejede og havde nogle underlige kommentarer efter Albert var kommet til verden. Men alt i alt tog hun det meget pænt, og deres kærlighed til hinanden vokser helt vildt i øjeblikket.  Hvorfor ser man nogle gange altid alle ulemperne først? Så typisk.

SØSKENDE KÆRLIGHED

Der er 2 år og 7 måneder imellem Karla og Albert og indenfor de sidste par uger har vi observeret noget helt særligt imellem dem, som flere gange har givet mig tårer i øjnene. Jeg har prøvet at lege “fluen på væggen” og blot nyde dem sammen. Den måde de to kan lege sammen på, grine sammen og ikke mindst så finder Karla sig i, at hendes lillebror må gøre nærmest alt. Deres klukkende latter sammen kan få mig til at glemme den lortenat vi lige har været igennem, eller den diskussion vi havde for 30 sek. siden.

Den ene aften sad Marck og jeg ved spisebordet og snakkede efter aftensmaden, og Karla og Albert lå i sofaen og hyggede helt vildt. Både Marck og jeg stopper vores samtale og observerer begge to vores børn uden at sige noget til hinanden. Lidt tid efter udbryder jeg i min eufori af kærlighed “skat, det er derfor vi skal have flere børn”. Marck stivner og kigger på mig “NEJ”…….. STILHED!

DRØMMEN OM FLERE BØRN

Pis tænker jeg! OKAY, må hellere fortælle at jeg fra det sekund vi forlod fødegangen med Albert i vores arme sagde “han er ikke vores sidste”… Marcks eneste kommentar og nok meget naturlige kommentar efter en fødsel (hård fødsel) “du er sindssyg”.…… Tja, tjo… Men jeg har haft den følelse lige siden Albert kom til verden, at jeg ikke føler jeg/vi er færdige. Vil vildt gerne have én mere.

Men det vil Marck ikke. Så jeg er ret meget alene om den drøm!

(Alberts kropssprog passede bare så godt til lige netop denne tekst “hvorfor far… må jeg ikke blive storebror?” 🙂 )

Jeg kan lige som alle andre med små børn også godt sætte mig ned og skrive en bog om alt det, som er LATTERLIGT hårdt og ikke fungerer. For det er benhårdt arbejde hver dag, mange bekymringer, opdragelse, råben og skrigen, men heldigvis også meget kærlighed og glæde. De små børn har en evne til at kigge på en, på sådan en helt særlig måde, så vi forældre glemmer, hvor træls de lige har været!)

Jeg plejer at skrive lidt omkring, hvor hårdt det er og hvor meget jeg kan elske og hade mine børn på selv samme minut. Men jeg havde sådan lyst til at skrive lidt om de tanker jeg går og har omkring flere børn og deres kærlighed til hinanden, for den fylder rigtig meget for tiden – det er som om Albert dårligt kan trække vejret uden sin søster. Hun skal helst ikke være for langt væk fra ham.

Jeg kan ikke slippe den drøm/det ønske om at få flere børn. Når jeg fortæller , at jeg drømmer om flere børn, bliver jeg ofte mødt med store øjne og kommentarer som “jamen med dit arbejde og din travlhed? Er det så ikke bedst at lade være?” NÆ tænker jeg. For jo jeg løber hurtigere end nogensinde og arbejder alt alt for meget, men jeg er stadig mor og sammen med mine børn. Nogle gange på andre tidspunkter end andre, fordi mit arbejde ikke er et 8-16 job, men vi kan lave nogle andre ting og får en anden frihed. Alle familier er forskellige, og vi har rigtig meget familie meget tæt på, som også gør mange ting mulige!

Må blot sande, at mine overtalelsesevner ikke er, hvad de har været 🙂 Marck synes stadig ikke vi skal have flere børn.. Gad vide om vi nogensinde bliver enige…?

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (29)
  1. Åh
    Jeg er så meget på din side og føler selv det samme.
    Hvis, eller når du finder opskriften på overtalelse, så giv lige besked. Jeg mangler det sammen herhjemme

  2. Jeg har slev kun et barn. Indtil videre. Men jeg har små søskende. Jeg er 25 (min far har fået to efternøler der nu er 6 og 7 år) og de tos kærlighed til hinanden er lige så stor som du beskriver. Og deres kærlighed til vores fælles bror og søster på 16 og 19 år er meget stor. Men deres kærlighed til min søn kan slet ikke beskrives det er så skønt at se at alle mine fire søskende er så kærlige ved min lille mand. Jeg er den ældste af i alt på kryds og tværs en søskende flok på 6. Og jeg elsker alle mine søskende. Min forhold til dem er desværre ikke det tætteste men det er kun blevet bedre og mere tæt efter jeg har fået min søn, som i dag er 2,5 år. Det jeg nok vil sige med denne lange smøre er at søskende kærlighed kan ikke købes og jo flere søskende man er jo større og mere magisk bliver den. Så selvfølgelig skal i have et to tre børn mere. Store tanker fra mig

  3. Jeg har en på 18 år fra tidligere og en på 12 år med min nuværende mand. Da mindstemanden var 3 år, besluttede vi at ikke skulle have flere. Det har vi begge fortrudt. Husk du fortryder aldrig de børn du fik, men fortryder dem du ikke fikSå du må bruge dine bedste overtagelses evner på manden din

  4. Tænker du før har sagt M tager en kæmpe opgave med børnene, så nok ham der har det sidste ord?!? Medmindre du dropper at arbejde så meget og giver ham lidt mere “fri”tid fra børnene?
    Men shit du bliver smuk gravid;) så håber du får en 3er

  5. Kære Ditte.
    Hjemme hos os står vi i det samme dilemma, men blot er det mig der ikke vil have flere børn men min mand er helt vild efter flere små tumlinge.
    Jeg står meget med børnene selv i weekender da min mand arbejder på fjollede tidspunkter og kan nu endelig hygge mig med vores børn som er 3 og 8 år uden at være helt smadret efter en weekend med dem alene, hvilket jeg var når jeg kigger et år tilbage.
    Jeg synes det er svært ikke at give efter og give den mand jeg elsker, det han ønsker sig allermest, men samtidig tænker jeg også hvad nu når der så igen kommmer en perioder hvor jeg bliver sur og træt hvis vi vælger at få 3 børn…hvor meget belastning kan et par forhold holde til?!
    Men jeg tror det er vigtigt at blive enige og give tid til omtanke, så begge parter er klar og afklarede med hvilken sti familie skal gå ned af.
    God vind med beslutningen.
    Mvh Anne-Britt.

  6. Jeg har tre piger! En på 7.4 år, 4.7 og en på 2 i næste mdr.
    Vi har aldrig været i tvivl! Tre skulle der til og dynamikken er det bedste, og de tre rotter sig sammen mod os forældre, vi er i undertal hele tiden og de nyder det. Det er en lille Girl power band og det er det fedste. Som mor, det har ikke været, tværtimod, nemmer med 3 end 1 og 2 og jeg har nydt alt meget mere og mwre afslappet samt lade de store piger blive store søskende sammen, det er også en fed følelse!

    Gør det! I fortryder ikke!!

  7. Kære Ditte.
    Jeg kan kun være enig med Lise-Lotte! Du, og det gælder også Marck, fortryder ikke de børn du får, men dem du ikke får!!
    Vi har to børn, dreng og pige med 23 måneders mellemrum. Hvor er det skønt at se hvordan de nyder hinanden. Det ændrer sig dog lidt med alderen
    Det tog mig derefter ca. 3 års overtalelse. Lillebror kom til verden 4 dage efter storesøster blev 4 år.
    Og lillebror er, som vi siger, alle pengene værd! Ja gu er det da hårdt at have 3 børn! men vi har ved Gud aldrig fortrudt!
    Hold fast! Bliv ved! Jeg hepper BTW så laver i da overlækre unger
    Mandagsknus

  8. Åhh et rammende indlæg. Vi står i samme situation – dog modsat – altså min mand vil gerne have en 3. og det vil jeg ikke. Åhh altså hvordan bliver man enige? Jeg er bange for at fortryde, men kan slet ikke overskue et 3. Barn

  9. Jeg vil sige, at der er en god fornuft i at holde ved to. Vi har 4 børn (7,5,3 år og 10 mdr.) og har aldrig fortrudt en eneste af dem! Men shit hvor er/var alting lettere da vi havde to! Altså både mht. praktiske ting, men også overskuds mæssigt. En alm bil blev for lille, da vi fik nr.3, pludselig manglede vi et sæt hænder, før var der jo en til hvert barn. At gå fra 2 til 3 er en kæmpe omvæltning. Man kan også opleve at to holder sammen og den ene ude, med kun to børn, har de jo kun hinanden.
    Men selvfølgelig er der også mange fordele ved en stor flok, det varmer mig at tænke på, at de altid har hinanden. Men når først de er der, vil man jo ikke undvære dem. Men begge skal være 100% ind for det, for det er benhårdt arbejde med 3 og ikke mindst 4 børn Held og lykke❤️

  10. I skal da have en mere…. den kærlighed jeres børn har til hinanden.. er jeg sikker på at De/ I har plads til en mere…
    Jeg/ Vi har selv 3 børn på 6,8 og snart 10 år
    Og ja det er sku hårdt imd imellem, men ikke mere end når der er 2 børn…
    Der er forskel på at have 1 til 2 børn..
    Men ikke det store forskel fra 2 til 3 børn..
    Så Ditte får min opbakning

  11. Jeg kan sagtens følge dine tanker omkring det emne. Jeg tror det er svært at give den ene eller den anden ret, da det op til jer som familie og finde frem til og det er noget i begge ønsker, sådan inderst inde.
    Her har min kæreste meddelt at han ikke ønsker flere børn.. vi har hver vores pige.. jeg er splittet og har de sidste 5 år skiftet mening mange gange.. pigerne er nu 10 og 8..

    Jeg kan følge begge jeres argumenter og plus og minus, men i sidste ende, kan man aldrig fortryde de børn man har fået, så kommer der et barn nr 3 hos jer, fortryder i det ikke (jo måske de første mange nætter uden søvn)

  12. Hej Ditte. Mange kvinder som dig føler ikke de er “færdige”, jeg tror det er ren “dyre-instinkt”. Jeg har lyst til at spørge, hvorfor ikke nyde de to du har? Hvordan bliver dynamikken i både familie og blandt søskende? Vil A og C fortsat have det særlige bånd eller vil der ske noget mellem dem? Vil du have overskud til din mand og være hans kæreste/elskerinde, hvis der var 3 børn? Ville forholdet bære det? Især når den ene forældre ikke føler for det som dig? Jeg synes personligt at man nogle gange skal vende de tanker mange gange. Tænk hvis man gaber højere end man troede man kunne? Jeg er ikke pessimist, blot realist nogle gange skal man bare nyde det man allerede har, fordi det fungerer og måske netop gør, at man ikke ender som 50% af den danske befolkning som har taget munden for fuld og kærligheden deraf er visner, fordi der ikke var tid og overskud til at pleje den…. Bare tanker fra en som godt forstår din lyst, men og mener man nogle gange må nyde det man har❤️

  13. Åhh altså
    Kan man overskue det, og ellers har alt andet på plads, økonomisk, pladsmæssigt osv, så SKAL man have flere børn bare min holdning
    Selv har jeg 3 skønne børn, og hvis det stod til mig ville jeg da gerne have flere, men omstændighederne gør det dog usandsynligt, og det er jeg ved at affinde mig med‍♀️ Søskende, er og må være den bedste gave man kan give sine børn❤️ Selv ville jeg ønske at jeg havde mere end én søster❤️

  14. Hej Ditte
    Nu har jeg fulgt med lidt tid, og kommer sådan til at tænke på det dilemma du for noget tid siden valgte at dele, omkring dit arbejde og den manglende tid med familien. Et barn mere vil jo betyde mere arbejde i familien, blot et spørgsmål til din eftertanke; har du tid til det når du også vil leve din drøm ud som selvstændig?
    Jeg tror jeg står på Marcks side – I har meget at se til

    Det kærligste hilsner
    Trine

  15. Vi stod i samme situation og vi fik barn nummer tre.. min mand var heller ikke begejstret ved tanken om tre børn (før) MEN vi sprang ud i det og det har været det bedste valg nogensinde. Alting er SÅ meget med nummer tre. Det har derudover også været den bedste barsel af dem alle, måske fordi jeg var så afslappet omkring det at blive mor igen. Vi tog det hele stille og roligt. Vores børn er nu 9, 13 og 15 år og ganske rigtig.. man fortryder aldrig de børn man fik, kun dem man ikke fik

  16. Jeg kan sagtens følge dig i din tanke gang. Vi har selv tre her hjemme. En på 12 en på 10 og en på snart 2 år. Og jeg elsker at vi har fået en efternøler, nyder det på en helt anden måde en med nr. 1 og nr. 2. Men vil også sige at det er et KÆMPE arbejde med tre børn, både på godt og ondt. Min holdning omkring det med flere børn, skal man være helt enige om. Det vil sige, hvis din mand ikke har lyst til nr. 3, så må du nyde og elske de to du har. Nr. 3 barn kan også få en negativ virkning på dit og din mands forhold, hvis du bare vil trække det igennem. Håber i finder en læsning i begge kan leve❤️

  17. Hvorfor er det altid den der ikke vil, som skal have ret/sin vilje?
    Den der gerne vil har vel ligeså meget at skulle have sagt?

    Og ja, man fortryder kun de børn man ikke får, ikke dem som man har fået. Er sikker på at dette også vil gælde hos jer, og er sikker på at du i sidste ende får overtalt Marc.

  18. Jeg er på en måde samme sted det er bare ikke min mand jeg er uenig med men mig selv, for den ene dag vil jeg gerne og den næste er jeg meget glad for vi har to. De er så også 1,5 og 5. Så de er ikke altid lige nemme.
    Ud over det må jeg bare sige hvor er jeg misundelig på Karla og Alberts bånd til hinanden. Vi har to drenge som slet ikke gider hinanden, hvilket også gør tanken om en mere lidt træt.

  19. Hej Ditte
    Først vil jeg sige, af hjertet tak for de mest fantastiske personlige indlæg. Det er så dejligt at læse indlæg som er oprigtige og relaterbare.

    Jeg plejer normalt ikke at svare på indlæg, men dette indlæg ramte mig personligt da vi har stået i samme situation. Jeg har i forvejen to store drenge på henholdsvis 12 år og 9 år og tænkte at jeg nok ikke var så heldig at få lov til at blive mor endnu engang. Efter 5 års samliv med min nye mand skete det utænkelige og aller mest fantastiske.

    Sidste år blev vi over al forventning gravide men mistede desværre vores lille søn 1 1/2 døgn efter fødslen i efteråret 2017. Vi venter os nu en lille pige, hvor vi har termin om 2 måneder og alt går efter planen.
    Jeg vil dog sige at efter de her to graviditeter i streg, skal vi ikke have flere børn.
    Jeg forstår udemærket dine tanker omkring netop dette emne og jeg håber for jer begge to at i kommer frem til en enighed 🙂

  20. Jeg er virkelig glad for at læse det du skriver om at du føler at du elsker Albert mere end Karla. Fordi sådan går jeg og har det indeni med mine to børn. Jeg har faktisk fundet en dejlig ro i det. TAK! Formiddag hvor har jeg skammet mig over de følelser.

    I skal få et barn mere hvis i ikke kan lade være, men jeg vil synes at i skal være enige om det, ellers føler man bare at den ene ik er med i projektet.

  21. Jeg er mormor nu til 2 vidunderlige drenge på 16 mdr og 3 år i september, og en datter og svigersøn som slet ikke er færdig med at få børn. Og de vil rigtig gerne have mange og det glæder mig da jeg kun har denne ene datter.

    Og som andre skriver så fortryder man kun de børn man ikke fik.

    Håber i blir enige og ender med at være ok med det i nu vælger

  22. jeg idag fortryder jeg ikke fik de to aborter i min tid, første var 18 år og så kom min datter som jeg har idag da jeg var 31 år hun idag 31 år jeg selv er 63 – efter hende fik jeg så en abort men okay jeg ikke fik den da faderen ikke var tilstede det vil sige ham og jeg kunne ikke sammen – men følg dit hjerte hvad angår flere børn er det det du vil ? min datter vil gerne have et barn mere men kæresten vil ikke
    børn er super dejlige de ens guld det er børnebørnene også jeg har selv en af dem hun hedder chili ❤️❤️❤️
    skønt at følge dig på blog og instagram knus sus

  23. Kære Ditte
    Meget ærligt mandagstanke, tak for det❤️
    Jeg kan sagtens sætte mg ind i dit sted, her i vores hjem er vi en sammenbragt familie, min mand har 2 børn fra tidligere nu 7 og næsten 9 år, sammen har vi en på 4. Aftalen var fra start, kun et fælles, og jeg tænkte ja ja det laver han om, men nej det gjorde han ikke… de første 3 år af vores fælles barns liv var jeg helt enig, men så kom den, ej skulle jeg ikke prøve at være gravid igen osv. MEN LIVET MED 3 BØRN ER ANDERLEDES END 2!
    Vores deling med mine bonus’er er at. Ham på 9 bor hos os og pigen på 7 bor hos deres mor. Vi hat dog lige haft en periode hvor hun var her 7-7 og de uger hun bar hjemme var der FULD KNALD PÅ!!! Vi nyder og elsker hun er her, men der bliver på en eller anden måde bare dobbelt så meget at lave end med to.
    Så idag kunne jeg ikke tænke mig en mere, mest af alt fordi jeg vil være bange for at de andre bliver lidt glemt og så allermest fordi jeg ikke vil undvære mere kærestetid end vi gør, hverdagen kører med 200km i timen , vi bakker ud af indkørslen mandag morgen og kører i 6 gear, indtil fredag aften og det synes jeg til tider er rigtigt hårdt!!!
    Til sidst vil jeg sige, man skal følge sit hjerte, men det skal i begge to og bliver det ikke et fælles projekt, ja så bliver det et umuligt projekt, held og lykke❤️❤️

  24. Jeg har 4 børn med den samme mand. Der er 3 år mellem de 3 første, og 6 år ned til den yngste. Jeg tuede da jeg blev gravid med den sidste, for jeg var så lykkelig over, at jeg fik lov til at “prøve det en gang til” Hver gang jeg har sagt til min mand, at nu skulle vi have en til, har han bare sagt: “ok”, og så tog vi den der fra. Ville aldrig undvære en eneste af dem. 4 forskellige personligheder, som kan rumme hinanden.
    Nu venter jeg så på at børnebørnene skal melde deres ankomst.
    Giv den gas Ditte. Når man først har fået 2 børn, så er flere børn intet problem.

  25. Vi har en pige på 11, en dreng på 8 og så den mindste på 2 år… de er meget tætte alle 3, og selv om den mindste var nogle år om at komme, og selv om jeg synes det har været vildt hårdt at starte forfra igen, aå har han på en eller anden måde gjort mig hel. Jeg har altid ønsket mig 3 børn, men kan afsløre at jeg virkelig skulle overtale min mand. Udfordringen er når man har store børn og så en 3’er med så mange års forskel, her tænker jeg på de store og deres sport, som vi er meget aktivt med i, det gør i hvert fald at livet er lidt anderledes. Vi elsker livet med 3 børn ❤️

  26. Hej Ditte!!
    Jeg er selv den mindste i en søskende flok på 3 og min mor var den ældste i en søskende flok på 4❤️ Jeg mener bare at det er guld vær for børn at have flere søskende!!! Så når i kommer til sen tid hvor Karla ikke er så meget hjemme længere, så har Albert stadig en at lege med. Det er ihvertfald min holdning.

  27. Kæreste Ditte
    TAK for (endnu) et skønt indlæg…

    Jeres situation er svær, den er ikke sjov og der er ikke et rigtig eller forkert her – desværre… !
    Kender det ALT FOR godt og ved hvor ondt det kan gøre og hvor fortvivlet man kan ende med at blive og hvor meget fokus man kan ende med at flytte på det man desværre ikke selv bestemmer – Pas på med det søde, og NYD og ELSK dine 2 skønne børn, præcis som du allerede gør hver dag…

    Alt for mange år er gået for mig med håb, ønske og fokus på MIN store drøm om at få bare 1 søskende til vores nu 9 årige dreng – MEN drømmen er MIN alene, desværre. Manden vil ikke have flere og man kan i sådanne tilfælde ikke sige det er “forkert”… Men det gør jo ikke min (eller i dette tilfælde DIN) drøm mindre det ved jeg – men jeg ved også, at det at være “uenige” om det og holde fast i drømmen og ønsket for længe egentlig har skabt mere negativitet, eller nærmere fortvivelse i vores liv en glæde… Selvfølgelig har vi elsket hinanden og vores søn hvert sekund hele vejen, hvilket vi og DU selvfølgelig også gør… ingen tvivl om det!

    Ingen kan hjælpe jer i processen – intet er rigtig eller forkert – og kun jer i jeres situation kan sammen finde ud af hvad der passer JER bedst…
    Håber i sammen kommer frem til det rigtige og den part, som med jeres egne ord “ikke får ret” stadig formår at acceptere det og glædes alligevel – og at netop DEN pokkers svære accept kommer hurtig hos den “anden part” – for jeres skyld…

    Kæmpe kram herfra
    -OG TAK FOR DIG!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.