Køkkenmaskiner – mine tro følgesvende i køkkenet

Jeg får så tit spørgsmål til mine køkkenmaskiner, når jeg bager. Det er sådan set forståeligt nok, når jeg altid roser dem i mine stories på Instagram og i mine blogindlæg – jeg er virkelig også glad for dem! De er mine tro følgesvende i køkkenet, og jeg ville ikke undvære en enkelt af dem i min bagning. De letter processen og gør det sjovere at stå i køkkenet. Og så kan de jo også sagtens bruges til andet end bagning.

koekkenmaskiner

Jeg har fornemmet ud fra jeres spørgsmål på Facebook og Instagram, at der er stor efterspørgsel på et samlet blogindlæg om, hvilke køkkenmaskiner, jeg har, hvad jeg bruger dem til, og hvad de kan. Samtidig står julen for døren, og lige præcis juletiden er højtid for både gaveønsker og bagning, så jeg vil her give jer en beskrivelse af, hvilke køkkenmaskiner, der står hjemme i mit køkken, og hvilke jeg vil anbefale jer. Til ønskelisten eller til julebagningen – eller til begge dele 😉

Som de fleste ved, er min samarbejdspartner KitchenAid (Thuesen Jensen), så det er naturligvis deres produkter, jeg har stående hjemme i mit køkken, og som jeg bruger i flere timer hver dag. Samarbejdet er dog ikke grunden til, at jeg laver dette blogpost. Det gør jeg af den simple grund, at jeg synes, at KitchenAids produkter er fantastiske. For en god ordens skyld skal jeg nævne, at produkterne er reklame. Blogindlægget skriver jeg dog af egen fri vilje, så at sige.

KitchenAid koekkenmaskiner

Hvorfor KitchenAid?

Jeg har brugt KitchenAids produkter næsten siden jeg startede med at bage. Efter seks år med kærlighed til KitchenAids produkter opsøgte jeg selv samarbejdet med dem. Det betyder, at jeg altid har været vild med KitchenAid – også inden jeg fik dem som samarbejdspartner. Derfor kommer mine anbefalinger direkte fra hjertet.

KitchenAid Artisan standmixer

KitchenAids Artisan standmixer er min helt store kærlighed, og jeg ville på ingen tænkelig måde kunne bage uden den. Jeg har nærmest prøvet alle maskiner på markedet, og jeg kommer altid tilbage til denne røremaskine. Det var nemlig også den allerførste røremaskine, jeg købte, da jeg startede min bagning.

Det er afgjort den bedste røremaskine på markedet, synes jeg – og det ville jeg også synes selvom KitchenAid ikke var min samarbejdspartner.

KitchenAid roermaskiner

Røremaskinen er fænomenal til det bagebehov, jeg har. Kanelsnegle, boller, rugbrød mm. er den genial til. Dejkrogen kommer helt ned i bunden af skålen og rører hele blandingen sammen. Også selv om man laver små portioner. Hvis jeg skulle eksperimentere med en hardcore surdej, som skulle stå i flere dage, ville jeg nok ikke vælge KitchenAid, men til det gængse behov – og selvom jeg bruger den i flere timer om dagen i min bagning – er den helt genial.

Udover at bruge røremaskinen i min dagligdag, når jeg bager professionelt, bruger vi den også hjemme i familien i hverdagen, når vi skal lave aftensmad. Hver gang vi skal lave fars: fiskefrikadeller, almindelige frikadeller, falafler eller andet fars.

KitchenAid Mini-standmixer

Jeg har også KitchenAids nyeste røremaskine, Mini-standmixer, som er en mindre model end Artisan standmixeren, og som jeg er vanvittig glad for at have. Mini-standmixeren er lavet til små storbykøkkener eller single-køkkener, men når jeg bager, bruger jeg den til at piske flødeskum eller andet, mens jeg bruger den store til fx en æggesnaps. Hvis jeg ikke bagte så meget, som jeg gør, ville jeg nok vælge Mini-standmixeren , da jeg er blevet overrasket over, hvor meget den alligevel kan indeholde, og hvor meget man kan bruge den til.

foodprocessor kitchenAid roermaskiner

KitchenAid power/plus blender

Denne blender vandt Tænk forbrugerrådets test af bedste blendere. Det kan jeg virkelig godt forstå! Wow! Den er fantastisk til smoothies, cocktails, supper, babygrød mm. Der er intet, der er hårdt for den. Den kan blende frosne jordbær til ukendelighed og den blender trevlerne i mango, ananas og spinat ud i smoothien. Den kan endda blende isterninger i en cocktail uden problemer. Og oven i hatten kan den varme, mens den blender. Så den er fantastisk til at blende puréer og supper uden at de bliver kolde.

Hvis du er på udkig efter en blender, er det helt sikkert denne, du skal have fingrene i, efter min mening.

bedste minihakker

KitchenAids mini-foodprocessor

Jeg synes personligt, at navnet mini-foodprocessor har et helt malplaceret navn til denne maskine. Jeg synes nærmere, at det er en vanvittig god minihakker.

Det, den kan, som er så vildt, er, at den fylder ingenting, men den har en motor, der er bomstærk. Jeg kan fylde den helt op med mandler, trykke start, og 30 sekunder efter, står jeg med mandelmel. Sådan føles det, i hvert fald. Det er den bedste minihakker, jeg nogensinde har haft. Jeg bruger den primært til at blende nødder til mel, bananer til bananpandekager, daddelmasser til daddelkugler, men også i madlavningen til at blende eller hakke løg eller andre grøntsager. Så i den forstand kan den sagtens ‘foodprocesse’ maden, men da det er en lille foodprocessor, er det nærmere en minihakker for mig.

Hvis man kan lide størrelsen, er det et ultimativt musthave i køkkenet – udover røremaskinen, selvfølgelig.

Power blender mini hakker

KitchenAid foodprocessor 7 cup

Denne foodprocessor er lille, men for mig er den mere en rigtig foodprocessor end mini-foodprocessoren. Man kan sige, at den er en storebror til mini-foodprocessoren. Den har samme udseende, men den er lige 2 % mere avanceret. Den har skiver til råkost, strimler, nødder, daddelmasser, pesto og meget mere. Den er fuldstændig fantastisk!

koekkenmaskiner

Tilbehør

Derudover findes der alverdens tilbehør til røremaskinerne. Jeg har selv is-røreskålen, den fleksible fladpisker og alle former for spoler. Jeg er fan af, at man kan få så meget ekstra tilbehør til maskinerne.

Mit bedste råd

Røremaskinen er køkkenmaskinen number one, hvis du skal investere i en køkkenmaskine. Men du skal også overveje med dig selv, hvad du skal bruge køkkenmaskinen til. Er det til småting som pesto, nødder mm. eller er din plads i køkkenet begrænset, er det en minihakker aka. mini-foodprocessoren, du skal købe.

Skal du bruge maskinen mere i hverdagen til aftensmaden, til fx falafler eller grøntsager skal du investere i en foodprocessor cup 7 eller cup 9.

I er mange, der spørger om de forskellige foodprocessorer og hakkere kan blende smoothies. Ja, det kan de godt, men de moser/hakker nærmere blandingen end at blende den, som blenderen gør. Jeg vil til hver en tid anbefale blenderen, når det kommer til smoothies.

På min ønskeliste

Selv ønsker jeg mig KitchenAids stavblender. Den jeg har nu er en gammel én, så jeg ønsker mig en ny, god stavblender, der kan klare alt fra glace, cremeux til puré.

Jeg håber, at I kunne bruge blogindlægget til at få et overblik eller bare til inspiration.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (7)
  1. Helt enig Ditte. Kitchenaid er det bedste. Jeg har selv el-koger, køkkenmaskine, muffinbageform, sodastreamer og dejskraber. Jeg elsker det! Jeg har forresten lige bagt dine to opskrifter på sprøde koldthævede boller og pizzasnegle fra foodtv. Jeg erstattede dog grahamsmelet med fuldkornsrugmel. De blev begge rigtig lækre selvom dejen til pizzasneglene drillede mig lidt – den var alt alt for klistret. Resultatet var ikke kønt, men lækkert – så tak for opskrifterne 🙂 Keep’em coming!

  2. Tror du mini-foodprocessoren/hakkeren kan lave mandelsmør?
    Jeg har en Kenwood som vi fik i bryllupsgave for 8 år siden, men som jeg aldrig har været helt glad for. Nu venter jeg bare på at den ikke kan mere, så jeg kan få mig en KitchenAid ved du om man kan få røreskål med håndtag til den lille røremaskine?

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram